Hacienda El Ternero er en 250 hektar stor ejendom beliggende i hjertet af Rioja Alta. Den middelalderlige oprindelse går tilbage til 1077, da området tilhørte Santa María de Herrera Klosteret.Vinmarkerne, der er beplantet med Tempranillo, Garnacha, Mazuelo og Viura ligger godt beskyttet af Obarenes bjergene. Sel de Sur Merced Magnum fremstilles kun i ekseptionelt gode år og er udvalgt fra det i forvejen imponerende Cuvée Picea 650. Herligheden her frigives kun i magnumflasker, da dette format er optimalt til at lade vinen udvikle sig yderligere. Farven er dyb rød og stadig ungdommelig. Som kendetegnet for Hacienda el Ternero, er der er brugt 100 % franske fade, dette er med til at fremhæve elegancen i vinen, fremfor at maskerer den som Amerikansk eg har for vane at gøre. Druesammensætningen er 95 % Tempranillo og 5 % Mazuelo. Duften af mørke bær, urter og eg er forførende og disse går også igen i smagen. Dette er simpelthen et glas vin der bør opleves. Balancen mellem frugt og elegance er storslået.
90 point