Arnoux-familien har en lang og flot vin-historie i den sydlige del af Rhône, med rødder helt tilbage til 1717.
I dag er domænet på 40 hektar og de er uden tvivl blevet en af de mest kendte vin-familier i Vacqueyras. Husets stil er intense vine, oftest lagret på egefade eller gamle foudres. På markerne og i vinifikationen arbejdes ud fra ”lutte raisonée” princippet så her er også fokus på ”økologiske” tiltag.
Vacqueyras Château Lestours Clocher 2015 er på 70 % Grenache, 10 % Syrah og 20 % af følgende druer: Mourvèdre, Cinsault, Vaccarèse, TerretNoir, Muscardin, Cournoise. Gæring finder sted i tronconicfade. To tredjedele lagres i tronconicfade , en tredjedel i barriques.
Denne herlige vin har en charmerende, moden, fyldig stil med fantastiske noter af kirsch, brombær, peber og sydfranske krydderurter og læder. Intensitet, sublimt balanceret med elegance.
Dette er top vin fra den sydlige del af Rhône.

90-92 points