Vingården Lo Zoccolaio, som har fået sit navn fra den nærliggende landsby, er beliggende i Bricco i Barolo.
Vingården ejer 30 hektar vinmarker, hvoraf de 14 er beplantet med Nebbiolo i Barolo. Vinene produceret fra denne gård er af virkelig høj klasse, Små mesterværker der viser Barolo’s sande jeg. I kælderen var fokus på "modernismens" brug af nye fade, men over tid er man blevet mere midtsøgende, og den perfekte balance mellem tradition og innovation er nu nået.
Hos Lo Zoccolaio kommer druerne kun fra egne vinmarker i Barolo, Monforte, Novello og Verduno. Druerne behandles med største respekt, og høsten er manuel med meget streng udvælgelse af kun de bedste druer. Efter lagring i 36 måneder på brugte fade og 6 måneder på flaske frigives denne skønne vin til salg.
Farven er rubinrød med traditionel let lysere kant. Duften er mørk og varm med stor imødekommenhed og klassiske nuancer af blomme, lakrids og viol. Selvom den har klassiske Nebbiolo-toner bevarer den friskheden i frugten. Smagen er silkeblød i starten, efterfulgt af en meget håndgribelig powerfull smag af blomme, lakrids, læder, tjære og andet godt fra den mørke skuffe. Elegante tanniner balancerer denne kraftige vin perfekt.
Flot allerede nu, men vinen kan snildt gemmes op til 10 år.