Colombo er beliggende i Martinborough, på sydspidsen af New Zealands nord ø. Med en årlig total produktion på ca. 25000 flasker må de betegnes som en meget lille, men superinteressant producent. Der arbejdes altid ud fra et så ”grønt” princip som overhovedet muligt. Her bruges naturgær og generelt så lille en menneskelig indblanding som muligt. Markerne til denne vin er lidt længere mod nord-øst nemlig Hawekes Bay. Her er en anelse varmere, hvilket Syrah druen virkelig behøver.
Inspirationen til denne vin er fundet i den nordlige del af Rhônes distrikter Côte Rotie og Hermitage.
Denne Syrah er lavet på Chave (hermitage) klonen. Den er gæret med naturlig gær i en åben rustfri tank, efter endt gærring er vinen presset og kommet på franske egetræsfade (30% nye eg). Efter malolaktisk gæring og modning, er vinen 16 måneder senere blevet flasket.
En velstruktureret vin med elegante tanniner, masser af mørke bær i duft og smag og en intensitet som normalt kun ses i store vine fra Nord Rhône.

91 points