Sangiovese di Romagna DOC er beliggende i Emilia Romagna. Et område med stolte traditioner ud i gastronomien, med byen Parma som en af de store referencer.
På vin delen er her også tale om et spændende område og denne Sangiovese er et af beviserne på dette.
Flot rubinrød farve og med det samme man åbner vinen, oplever man en buket af vidunderlige dufte. Især viol, og friske lyse bær samt blommer fornemmes hurtigt.
I munden oplever man fylde og igen er det de lyse bær, især kirsebær, der domminerer. Også blomme og en anelse lakrids er at finde.
Vinen har en let strejf af tanniner der bestemt er med til at give vinen en rigtig flot struktur.
Fremragende til krydrede pastaretter, grillet lysere kød og vildt retter af den ikke alt for voldsomme slags.