Weingut Leth har til huse i byen Fels am Wagram. Vinmarkerne her i vinområdet Wagram ligger uhørt smukt på skråninger med udsigt mod floden Donau i syd. Her har man dyrket vin siden romertiden og den specielle Loess jord er med til at give en mineralsk karakter til vinene fra dette område. Weingut Leth er et familieejet firma, som startede tilbage i 1961. De laver et kæmpe arbejde for at bevare gamle østrigske druesorter. De har således oprettet et druemuseum med over 150 druer, de fleste østrigske.
Her er et vinhus der har forstået den svære kunst det rent faktisk er at lave god Rosévin.
Leth har stort fokus på at de manuelt høstede Zweigelt druer behandles respektfuldt. Presningen af druerne er nænsom og der er i hele processen fokus på at holde temperaturen lav for at bevarer frugten i den færdige vin.
Frisk syre giver god balance til den frugt rige vin. Duften er præget af røde bær noter og disse går igen i smagen.
Nyd den til en god frokost eller som et glas i det gode vejr.
Herlig vin der giver lyst til et glas mere.